Tidsbestilling og konsultationstyper

Tidsbestilling

For at reducere ventetiden og forbedre tilgængeligheden for patienter, bruger lægerne “Tid samme dag” bestillingssystemet.
Lægestuderende og jordemødre kan bookes på normal vis. 

“Tid samme dag” systemet har to kategorier: planlagte tider og tider samme dag. Nedenunder ses en oversigt over kategorierne. 

Tid samme dag kan bestilles ved at ringe mellem kl. 8 og 10 på den ønskede dag eller bookes online via E-portalen fra kl. 16.00 dagen før.
Planlagte tider kan bookes op til tre måneder frem og kan bestilles telefonisk eller via E-portalen. Der kan dog være ventetider ved planlagte tider. 

Bemærk, at på dage med lavere bemanding kan det være nødvendigt at udskyde tidsbestillingen.

Konsultationer ved lægerne​

Tid samme dag:

  • Alle symptomer eller problemstillinger, der ikke hører under planlagte tider (se nedenunder).

Planlagte tider:

  • Attester
  • Årskontroller ved kroniske sygdomme
  • Tolkekonsultationer
  • Kirurgi
  • Samtaleforløb

Konsultationer ved jordemoder

  • Ammekonsultation
  • Blodprøver
  • Børneundersøgelser af børn 0-5 år
  • Celleprøver (smear)
  • Efterfødselsundersøgelser
  • Familietrivsel
  • Graviditetsundersøgelser og graviditetskontroller
  • Spiraloplægning
  • Præventionssamtaler inklusiv p-pillekontrol
  • Samtaler om seksualitet
  • Samtaler med unge
  • Undersøgelse for kønssygdomme
  • Urinprøver
  • Vaccinationer

Konsultationer ved lægestuderende

  • Aknekonsultationer
  • Astmakontrol
  • Blodprøver
  • EKG
  • Hyposensibilisering (vaccination mod allergier)
  • INR-måling
  • Kirurgi
  • Kørekortsattest <25 år
  • Lungefunktionsundersøgele
  • Sårbehandling
  • Vaccinationer
  • Vortefrys
  • Øreskylning
  • Årskontroller af kroniske sygdomme som KOL, diabetes, forhøjet blodtryk

Konsultationer

Ved hver konsultation er der i princippet sat 15 minutter af, dog kan man bestille dobbelt konsultation i særlige tilfælde, fx ved akut krise som følge af en evt. psykisk belastningsreaktion. Ved tidsbestilling både telefonisk og online er det en fordel for os, at man benævner årsagen til henvendelsen. Dog er det forståeligt, at man undlader dette i særlige tilfælde, hvor det drejer sig om intime problemer.

Der er sat af til 4 konsultationer i timen. Det betyder i praksis, at konsultationen kan vare både mere eller mindre end 15 minutter, alt afhængig af problemstillingen.

Selvom vi bestræber os på at se vores patienter til den aftalte tid, vil den tid, man får tildelt, altid være en cirkatid. 

Som udgangspunkt ser lægen fire patienter i timen. Nogle konsultationer er hurtigt klaret, mens andre varer længere tid. Desuden vil der altid kunne opstå akutte sager, der skal klares oven i det fastlagte skema.

Ved kontrol af kronisk lidelse/sygdom, såsom forhøjet blodtryk, diabetes, astma, KOL, knogleskørhed e.lign. er det en god idé at have fundet ud af, om man skal have kontrolleret evt. blodprøver før konsultationen hos lægen.

Vi er både læger, jordemødre og lægestuderende og laver mange forskellige undersøgelser i huset. Vi  prøver så vidt muligt at klare tingene selv frem for, at man som patient skal videre til et laboratorium.