Mød vores personale hos FysioDanmark Hellerup
Book tid på telefon +45 39 62 95 20 eller på online tidsbestilling
Fysioterapeuter
Klinikejer, Fysioterapeut, Master i Fitness, Aktiv livsstil og læring, Cred. MDT, CMP |
Rim El Sammaa-Aru er uddannet fra Fysioterapiskolen i København og har en Master i Fitness, Aktiv livsstil og Læring fra Syddansk Universitet. Derudover har hun skrevet to bøger om træning, “Vær din egen personlige træner” og ” Træn dig til en bedre fødsel”. Hun overtog klinikken i Hellerup Sundhedscenter i 1998.
Rim har bred erfaring med at behandle både børn og voksne. Ud over fysioterapi tilbyder hun hjælp til livsstilsændringer og personlig træning. Rim arbejder med supersole til voksne/børn, Solemaids til børn med hælsmerter, testning med kropsalder-måling og manuel behandling kombineret med træningsvejledning. Hun bruger Myoact, EMG-måling til at arbejde målrettet på at designe et skræddersyet personligt program.
Fysioterapeut og klinisk supervisor | Ashraf Tayeb Elbali
Ashraf er uddannet fra Københavns Professionshøjskole Metropol. Han er desuden uddannet i FIFA Sports Diploma in Football Medicine i 2019, som er et officielt kursus i sportsskader og behandling under FIFA.
Ashraf gør stor brug af den nye evidens inden for fysioterapi og tager stilling til det enkelte menneske. Han sætter altid patienten i fokus og tager stilling til patientens fysiske problematikker samt de frustrationer, der kan følge med. Ashraf arbejder kommunikativt rigtigt godt med børn og unge og har stor interesse i at arbejde med den aldersgruppe.
Han er tidligere fodboldspiller samt karate- og atletikudøver og har igennem mange år med sport opbygget en interesse for bl.a. sportsskader. Fritiden går med styrketræning og fodbold.
Fysioterapeut | Thomas Kaas Ibsen
Thomas er uddannet fysioterapeut fra skolen i Roskilde. Derudover er han uddannet i GLA:D, som er et træningsforløb for patienter med artrose i knæ eller hofte. Thomas ser mange af denne type patienter i sin hverdag, hvor målet er at træne sig fri for en operation med indsætning af kunstigt knæ eller hofte.
Thomas anvender manuelle teknikker samt akupunktur, tapening, kinesiotape, laser og terapeutisk ultralyd. Det er vigtigt for Thomas, at du som patient er aktiv i behandlingen og flittig med de aftalte hjemmeøvelser. Thomas er tidligere håndboldtræner for børn og unge, hvor han også har ageret sportsfysioterapeut. At holde sig i god fysisk form betyder meget for Thomas, som er aktiv inden for styrketræning og løb. Han giver gerne gode råd og deler erfaringer fra sin egen træning.
Fysioterapeut | Nicolai L. Rasmussen
Nicolai er uddannet fysioterapeut fra Hillerød og er i gang med Mckenzie-uddannelsen, som giver redskaber til at diagnosticere og behandle smerter fra ryggen. Nicolai går op i at behandle helhedsorienteret med vægt på den bio-psyko-sociale model. Han har en passion for den manuelle fysioterapi samt for træning som en del af behandlingen. Nicolai arbejder med forskellige manuelle teknikker, akupunktur og med en forståelse for bevægelse og træning.
Nicolai udstyrer gerne sine patienter med motivation og redskaber, der gør, at de nemmere kan komme deres smerter til livs og afhjælpe tilbagefald. Nicolai har tidligere arbejdet inden for psykiatrien, som han stadig brænder for. Han har erfaring med at arbejde med de fleste psykiatriske diagnoser.
I sin fritid arbejder han i en fægteklub på Østerbro, både som træner og sportsfysioterapeut og dyrker fægtning, styrketræning og yoga. Nicolai er tilknyttet landsholdet i fægtning som fysioterapeut.
Fysioterapeut | Mette Nørgaard
Mette er uddannet fra Københavns Professionshøjskole og har 25 års erfaring som fysioterapeut på Rigshospitalet. Hun har faste ugentlige hold som bl.a. styrketræning i maskiner, ryghold, funktionstræning samt all round-hold.
Mette har en bred fysioterapeutisk fundering og vil, med sine års erfaringer, hjælpe patienterne til den bedst mulige livskvalitet og funktion i hverdagen.
Mettes speciale er fødder (smerter i fødderne, hælsporer, nedfalden forfod mm.) samt Solemaids; såler til børn med hælsmerter.
Fysioterapeut | Dorrit Finn Poulsen
Dorrit er uddannet på Skolen for Fysioterapi i Holstebro. Hun har tidligere arbejdet som overfysioterapeut på Kommunehospitalet og været udstationeret som ledende fysioterapeut under krigen mellem Iraq og Iran i 1984-85. Hun startede i 1988 Klinik for Fysioterapi / Fysiurgisk Træningscenter som den første fysiurgiske træningsklinik i Danmark. Dorrit var tilknyttet Team Danmark som fysioterapeut 1985-1998 og har desuden været fysioterapeut for Alvin Aileys Company, når danserne har gæstet Danmark.
Dorrits behandlingsmetode er holistisk med en overbevisning om, at eventuelle kontrakturer skal behandles, før genoptræningen sættes i gang, og at stabilitet/kinetic control går forud for bevægelse. Styrken trænes sidst og under hensyn til individet og ikke efter et koncept.
Dorrit har danset og undervist i ballet, primært modern dance og jazz samt klassisk ballet. Som gammel danser vægter Dorrit dynamisk kontrol over alt andet.
Fysioterapeut | Daniel Powell
Daniel er uddannet fra Københavns Professionshøjskole (Campus Nordsjælland. Han har desuden gennemført FIFA Sports Diploma in Football Medicine.
Daniel kombinerer evidensbaseret praksis og sin erfaring inden for atletik og fodbold og tager udgangspunkt i det enkelte menneskes individuelle problematikker. Med afsæt i at hjælpe mennesker med at hjælpe sig selv fokuserer Daniel på at kortlægge og konkretisere patientens fysiske problematikker. Patienten bliver klædt på til at indgå i et terapeutisk samarbejde, hvor man i fællesskab behandler og bearbejder den fysiske problematik og eventuelle frustration.
Daniel har tidligere spillet fodbold og dyrket atletik og har stor interesse for sportsskader, skadesforebyggende samt præstationsfremmende træning. Daniel bruger sin fritid på at træne og inddrager erfaringen herfra ind i sin behandling.
Fysioterapeut | Jeppe Skov Kristensen
Fysioterapeut | Ismar Ibrakovic
Ismar har en kandidatgrad i fysioterapi fra Fakultetet for fysioterapi, Universitetet i Sarajevo.
Han beskæftiger sig med sportsskader, skuldre- og hofteproblematikker og alle andre former for fysioterapi og benytter sig blandt andet af massageteknikker.
Ismar kigger på hele kroppens biomekanik og arbejder tværfagligt for at nå patientens mål. Ismar har tidligere arbejdet på en sportsklinik med restitution, behandling og kropslig forbedring af blandt andet atleter og med udvikling af børns positive adfærd på en klinik for rehabilitering af børn i Kroatien.
Fysioterapeut | Kyan Tahmasebi
Kyan er uddannet fysioterapeut fra Luleås Tekniske Universitet. Siden har han arbejdet med klinisk diagnostik og rehabilitering, hjemmepleje, boligtilpasninger og udskrivning af hjælpemidler.
Kyan kan hjælpe dig, der har sygdomme og smerter i bevægeapparatet, med at diagnosticere, informere og udarbejde passende rehabiliteringstræning, der er individuelt tilpasset dine behov.
De redskaber, som Kyan anvender, inkluderer blandt andet manuel terapi, akupunktur, tapening og kinesologi-tape. Kyan er desuden superbruger i Myoact, EMG-måling til at skræddersy et individuelt personligt træningsprogram.
Fysioterapeut | Kasper Dyrmose Andersen
Kasper sætter det hele menneske i fokus i sine behandlinger og tager afsæt i patientens specifikke problematik. Behandlingen skal give mening for dig som menneske og ikke kun set fra den fysiologiske vinkel. Behandlingen skal opleves som meningsfuld og attraktiv, så man har lyst til at lave sine øvelser og komme til behandling.
Kasper har stor erfaring med træning og sport, blandt andet skadesforebyggende træning, genoptræning samt personlig træning. Han dyrker elitegymnastik og har i sin karriere selv været udsat for alvorlige skader og kender derfor til de frustrationer og kriser, der følger med problematikker i bevægelsesapparatet.
Fysioterapeut | Signe Dragsbæk
Signe er uddannet fysioterapeut fra Københavns Professionshøjskole, Nørrebro. Hun er desuden uddannet fitness-instruktør (DGI).
Hun er især specialiseret inden for ankler og fødder, løb og løbeteknikker samt massageteknikker.
Signe har tidligere udarbejdet løbestilsanalyser og vejledt kunder i skovalg hos Kaiser Sport og Ortopædi. Hun er tidligere gymnast, i dag løber og styrketræner hun i fritiden.
Fysioterapeut | Jens Valdemar Hviid Rasmussen
Jens er uddannet fra Københavns Professionshøjskole og har under uddannelsen arbejdet på fysioterapi-klinikken Fysiq på Amager og hos FCK-Talent på FC.Københavns U-19 hold.
Jens tager udgangspunkt i evidensbaseret praksis og kombinerer opdateret viden med erfaring fra elitesports-miljø og -klinik. Ud over den evidensbaserede tilgang benytter Jens sig af den bio-psyko-sociale tilgang til patienterne og ser hele mennesket frem for kun diagnosen.
Jens har tidligere spillet fodbold og har mange års erfaring med styrketræning og løb. Derudover har Jens undervist på diverse hold som Puls og Styrke, Ryg/mave Styrke og Balance samt Aqua-fitness. Disse erfaringer er med til at udvide udvalget af øvelser for Jens og gør det nemt at pro- eller regrediere øvelser efter patientens behov.
Fysioterapeut | Shahin Heidari Nezhad
Shahin er uddannet fra Københavns Professionshøjskole. Shahin har efaring med sportsrelaterede skader på både elite- og ungdomsniveau, herunder Fremad Amagers 1. division og talentakademi.
Shahin tilbyder alle former for fysioterapi og anvender manuelle teknikker, laser, tapening og kinesiotape. Han anvender evidensbaserede metoder og tilpasser sin tilgang til patientens behov og mål. For Shahin handler fysioterapi ikke kun om at behandle skader, men om at støtte patienterne i at nå deres fulde potentiale og forbedre deres hverdag.
Shahin har tidligere spillet fodbold på eliteniveau og har solid erfaring med performance, styrketræning og løbeteknik. Derudover har han undervist på forskellige hold for ældre; f.eks. KOL-, hjerte-, balance- og styrkehold.
Fysioterapeut | Rasmus Frederiksen
Rasmus er uddannet fra Københavns Professionshøjskole, Campus Hillerød. Under uddannelsen var han tilknyttet FysioDanmark Hillerød og Lyngby, Hillerød Fodbold Elites herresenior samt FC Nordsjællands akademi.
Rasmus’ tilgang til fysioterapien består af patientinddragelse og -uddannelse, så patienten får kompetencer til at håndtere sin situation. Patienten skal derved agere aktivt i behandlingen og i samarbejde med Rasmus vurdere, i hvilken retning behandlingen skal gå. Behandlingen vil desuden tage udgangspunkt i den nyeste viden inden for det specifikke emne.
Rasmus har altid været meget aktiv, hvilket har dannet grundlag for fysioterapi som fag. Til daglig dyrker han styrketræning og fodbold.
Stud.fys. og massører
Stud.fys. | Magnus Christensen
Magnus læser til fysioterapeut på københavns professionshøjskole, hvor han lærer, hvordan kroppen fungerer anatomisk og fysiologisk, samt hvordan psykiske og sociale faktorer kan have indvirkning på kroppen funktionsniveau.
For at give den bedste stud.fys massage lytter han til patientens behov og lægger sammen med patienten en plan for massageforløbet, så patienten føler sig hørt og forlader klinikken med en god oplevelse.
Administrativt personale
Patientadministrator | Grith Glad-Larsen
Grith fungerer i klinikken som patientadministrator, hvor hun tager sig af patientkontakt, både hvad angår booking af tider, forsikringshåndtering, regninger osv.
I sin fritid spiller hun golf og vinterbader.
Patientadministrator | Pernille Bresson
Pernille fungerer i klinikken som patientadministrator, hvor hun tager sig af patientkontakt, både hvad angår booking af tider, forsikringshåndtering, regninger osv. Pernille har også et pilates-hold her i klinikken.
Ved siden af sit arbejde i klinikken underviser Pernille i reformer og pilates og fungerer som personlig træner. I fritiden dyrker hun klatning.
Patientadministrator | Laura Heldmann
Laura fungerer i klinikken som patientadministrator, hvor hun tager sig af patientkontakt, både hvad angår booking af tider, forsikringshåndtering, regninger osv.
Patientadministrator | Marinus Anthon Sparre-Ulrich
Marinus arbejder som patientadministrator i klinikken. Han tager sig af al patientkontakt, både hvad angår booking af tider, forsikringshåndtering, regninger osv.
Patientadministrator | Cecilie Haugaard Høy
Cecilie fungerer i klinikken som patientadministrator, hvor hun tager sig af patientkontakt, både hvad angår booking af tider, forsikringshåndtering, regninger osv.
Ved siden af sit arbejde i klinikken læser Cecilie til fysioterapeut på Professionshøjskolen Absalon.I sin fritid dyrker Cecilie styrketræning, løb og yoga.
Patientadministrator | Laura Nørgaard
Laura fungerer som patientadministrator i klinikken. Laura tager sig af al patientkontakt, både hvad angår booking af tider, forsikringshåndtering, regninger osv.
Ved siden af arbejdet i klinikken er Laura i gang med en kandidat i Avancerede materialer og sundhedsteknologi på DTU
Patientadministrator | Jonathan Hannibal Graungaard
Jonathan fungerer som patientadministrator i klinikken. Han tager sig af al patientkontakt, både hvad angår booking af tider, forsikringshåndtering, regninger osv.
Patientadministrator | Rim Taha
Rim fungerer som patientadministrator i klinikken. Hun tager sig af al patientkontakt, både hvad angår booking af tider, forsikringshåndtering, regninger osv.
Administrativ medarbejder | Aida Isabel El-Sammaa-Aru
Aida Isabel fungerer som administrativ medarbejder i klinikken.
Ved siden af arbejdet i klinikken studerer Aida på IT-Universitetet.
Kommunikations- og procesmedarbejder | Helle Thilo
Helle står for at opdatere hjemmeside og infoskærme, udarbejde skrivelser, posters og forskelligt andet informationsmateriale både internt og eksternt. Desuden løser hun diverse ad hoc-opgaver for klinikkens medarbejdere.