Forstå dit underliv

Forstå dit underliv

Bækkenbunden er formet som en tynd skålformet muskelplade bestående af flere mindre muskler, som aflukker bækkenet. Den er med til at bære underlivsorganerne. Levator ani deles op i iliococygeus musklen og pubococcygeus musklen. Sidstnævnte opdeles i tre små muskler og danner en slynge om endetarmsåbningen frem til kønsbenet. Derudover består bækkenbunden af coccygeus musklen, der løber på tværs. Bækkenbunden er således ikke blot én muskel, men en samling af flere mindre muskler, der til sammen sørger for at lukke tæt om urinrørsåbningen og endetarmsåbningen og holder os kontinente.

Ved et knib af bækkenbunden kontraheres muskulaturen og trækker sig fremad og opad. Når levator ani musklen (den slyngeformede muskel) aktiveres, trækker den åbningen til urinrøret, vagina og anus frem. Det skaber et “knæk”, der lukker af om åbningerne. En stærk bækkenbundsmuskulatur er derfor vigtigt, for at kunne holde åbningerne lukket.

Hvad er inkontinens?
Inkontinens er problemer med at holde på vand, luft og/eller afføring.

Urin inkontinens kan opdeles i flere undergrupper;  
Stress inkontinens er inkontinens ved aktivitet, nys, host eller belastning. Urgency inkontinens er pludselig opstået vandladningstrang. Blandingsinkontinens er en bladning af både stress urininkontinens og urgency inkontinens.

Overaktiv blære syndrom kan inddeles i våd og tør, hvor tør er uden ufrivillig vandladning dog med samme stærke vandladningstrang.

Overløbsinkontinens er ufrivillig vandladning grundet et forhøjet tryk i blæren, da blæren er overfyldt og dermed blevet stor og slap. Der kan også være tale om funktionel inkontinens, hvor der ses ufrivillig vandladning grundet fysiske og psykiske problemer, og man derfor ikke når at komme på toilettet.

Efter en blodprop og hjerneblødning eller ved neurologiske sygdomme som Parkinsons og disseminerede sklerose, kan der forekomme neurologisk blærelidelse. Hvis hjernens nervebaner er skadet kan signalet til blæren være nedsat, og man kan ikke længere mærke om blæren er fyldt eller tømt. Lukkefunktionen til urinrøret kan også være nedsat og resultere i ufrivillig vandladning.

Anal inkontinens
Det estimeres, at ca. 2% af den danske befolkning oplever anal inkontinens, som er problemer med at holde på luft og/eller afføring. Anal inkontinens er svært underrapporteret, og det kan muligvis skyldes, at emnet er sårbart og tabubelagt. Det estimeres af 15% af alle kvinder har fækal inkontinens efter fødsel og at risikoen er højere med alderen samt efter flere fødsler. Under fødslen kan der ske ruptur af spinchtermusklen, som er vores lukkemuskel i anus, der holder os kontinente. Nogle spinchter skader bliver ikke opdaget efter fødslen, og det er derfor vigtigt at søge hjælp, hvis du oplever problemer med at holde på afføringen efter fødsel.

Fækal inkontinens stiger med alderen, og hos ældre er forekomsten lige stor hos mænd og kvinder. Op til 10% af ældre har anal inkontinens, og tallet kan muligvis være højere, idet få søger hjælp til problemet. Hos ældre kan fækal inkontinens bl.a. skyldes forstoppelse, rektal prolaps og fistler.  Årsager til anal inkontinens kan også være neurologiske forhold som sclerose, parkinssons, apopleksi og diabetes samt funktionelle lidelser som fysisk handicap og irritabelt tarmsyndrom.

Den fysioterapeutiske konsultation
En fysioterapeut med speciale i urologi, gynækologi og obstetrik vil, såfremt relevant, foretage en gynækologisk undersøgelse. Undersøgelsen tager udgangspunkt i muskelfunktionen og er derfor ikke ligesom den lægelige undersøgelse, som du kender.

Du kan få hjælp til bækkenbudstræning, for at styrke muskulaturen samt hjælp til bedre blære- og tarmfunktion. Derudover vejledning i fiberrig kost og væskeindtag, som kan mindske problemer med diarré og forstoppelse.

De basale øvelser er knibeøvelser og træning af kernemuskulaturen, som tilrettelægges netop til dig og dine behov. Bækkenbundstræning er mest effektiv, når den laves flere gange i ugen. Du vil få instruktion i korrekt teknik, så du kan føle dig tryk ved at lave øvelser hjemme.

Kontakt klinikken for mere information på tlf. 39 62 95 20 eller admin@fdhellerup.dk

Scroll til toppen