Fertilitetsfremmende fysioterapi

Fertilitet i fysioterapi
I Danmark er næsten hver 10. barn født efter fertilitetsbehandling. 15-20% af alle par oplever infertilitet kontinuerligt eller i perioder. Ifølge WHO defineres nedsat frugtbarhed som manglende graviditet efter 1 års regelmæssigt samliv.

Kvindens fertilitet
Hos kvinder kan årsagen til ufrivillig barnløshed være stigende alder, idet fertiliteten falder fra vi er omkring de 23-25 år. Efter 40 års alderen opnår kun hver 3. kvinde graviditet og hver anden kvinde over 40 år oplever en spontan abort.

Årsagen til nedsat frugtbarhed hos kvinder kan også skyldes manglende ægløsning eller forstyrrelser som bl.a. ses ved PCOS og stofskiftesygdomme. Det kan være grundet nedsat ægkvalitet, lukkede æggeledere, endometriose eller fibromer samt følger efter tidligere underlivsbetændelse. Arvæv i underlivet efter operative indgreb eller inflammation kan også spille en rolle i befrugtningsevnen.

Livsstil som overvægt, inaktivitet, usund kost og rygning har en negativ indvirkning på fertiliteten hos kvinder.

PSOS
Polycystisk ovariesyndrom (PCOS) er overproduktion af for mange mandlige kønshormoner fra æggestokkene. Det er vigtigt at udelukke anden hormonel lidelse, inden at diagnosen stilles.

Der skal være mindst 2 ud af de 3 symptomer:

1. En eller begge æggestokke er polycystiske
2. Menstruationscyklus på over 35 dage eller udebleven menstruation
3. Overproduktion af mandligt kønshormon set på blodprøve eller ved øget hårvækst

Nedsat insulinfølsomhed er et problem ved PCOS. Insulinhormonet transporterer sukkeret i blodbanen ind i muskelvævet. Evnen til at transporterer sukkeret er derfor nedsat og sukker ophobes i blodet og giver forhøjet blodsukker. Bugspytkirtlen vil reagere ved at producere mere insulin, og det vil skabe ubalance i kønshormonerne i kroppen. Der dannes flere af de mandlige kønshormoner og produktionen af kønshormonerne LH og FSH sænkes. Det kan resultere i, at ægceller ikke udvikles optimalt og ikke modnes. De bliver i stedet til cyster i æggestokkene og resulterer i manglende eller sjældne menstruationer. Af den grund kan kvinder med PCOS have svært ved at blive gravid.

Ændringer i kost og fysisk aktivitet kan bedre insulinfølsomheden og bedre hormonbalancen i kroppen. Dette giver en mere normal menstruationscyklus og ægløsning. Hvis du har PCOS og er overvægtig, kan et vægttab også gavne din fertilitet. Nogle vil alene med livsstilsændringer opleve spontan ægløsning og graviditet.

Afhængig af graden af PCOS vil nogle kvinder også have brug for hormonbehandling eller insulinregulerende medicin.

Endometriose
Endometriose er hvor endometrievæv, som sidder i slimhinden i livmoderne, også sidder udenfor livmoderen. Tilstanden ses hos 6-10% af den yngre kvindelige befolkning. Hvis ens mor eller søster er diagnosticeret med endometriose øges risikoen med 7 gange.

Det er en kronisk lidelse, som kan give smerter omkring bækken og underliv samt være årsag til kvindens nedsatte fertilitet. Diagnosen stilles tit, når kvinden udredes for underlivssmerter eller problemer med at blive gravid. Der vil ofte være tale om underlivssmerter påvirket af cyklussen, og der kan ses akutte underlivssmerter grundet spontan bristning af en endometriosecyste.

Hvis endometriosevæv infiltrerer organer, kan der opstå symptomer fra tarm, blære og livmoderen. Problemer med tarmen kan give fordøjelsesproblemer, og problemer fra blæren kan resultere i infektioner eller vandladningsproblemer. Hvis endometrievæv vokser gennem livmodervæggen, kan der opstå tyngdefornemmelse i underlivet, smerter under og efter samleje samt smerter under menstruation.

Hvad kan man gøre?
Ingen behandlingstiltag kan kurere endometriose. Behandling har derfor til formål at lindre symptomerne bedst muligt. Lægen kan tilbyde hormonbehandling og kirurgi. Nogle kvinder tilbydes også kunstig overgangsalder, hvor medicin sætter æggestokkene ud af funktion. Det endometrievæv, som har dannet arvæv og adhærencer kan medicin ikke afhjælpe. Kirurgi kan løsne arvævet, men det kan ikke garanteres, at smerterne forsvinder, eller at der ikke kommer nyt arvæv.

Et andet alternativ er manuel behandling og øvelsesterapi. Det kan naturligvis heller ikke kurere symptomerne, men det kan for nogen have meget positiv effekt. Ved hjælp af manuelle teknikker, kan arvævet blive mere smidigt og blødt. Arvævsbehandling kan bedre blodgennemstrømning og mobiliteten, så der er gode forhold for helingsprocessen og for organerne. Øvelsesterapien kan sørge for at vedligeholde de gode forhold i kroppen og holde vævet smidigt.

Arvæv hos kvinder
Arvæv er kroppens egen helingsmekanisme. Det er derfor en naturlig og relevant proces for kroppen, men sammenvoksninger og infiltrationer i vævet kan også give følgevirkninger.

Arvæv kan blokere æggelederne eller danne en “væg” om æggestokkene, som kan sænke frugtbarhedsevnen. Underlivsorganerne (blære, tarm og de reproduktive organer) er omkranset af fascievæv, som skal kunne glide mod hinanden, så organerne kan bevæge sig i takt med kroppens bevægelser. Arvæv kan skabe adhærencer i vævet og mindske friktionsevnen mellem organerne. Når blæren fyldes og tømmes, skal livmoderen kunne bevæges frit med, da den ligger bøjet ind over blæren. Livmoderen vokser næsten tredobbelt dens størrelse når menstruationen kommer. Den rejser sig op og vil gennem menstruationen lave sammentrækninger, indtil den igen ligger sig hen over blæren. Tarmene har også brug for bevægelse, når den trækker sig sammen for at skubbe maden videre i fordøjelsesprocessen. Organerne har altså både brug for at bevæge sig i forhold til hinanden og i forhold til kroppens aktiviteter. Bevægelsen er vigtig, så ilt, blodtilførsel og næringsstoffer kan skabe optimal balance og funktion af organerne. Det er også vigtigt at affaldsstoffer kan transporteres væk igen.

Hvis en naturlig befrugtning skal kunne finde sted, kræver det at mindst én æggeleder er åben. Arvæv kan blokere æggelederen, så ægget ikke kan komme fra æggestok til livmoder. Arvæv omkring livmoderen kan vanskeliggøre et befrugtet ægs evne til at sætte sig fast og vokse. Hvis ægget sætter sig i arvævet kan det resultere i spontan abort i de første uger af graviditeten. Dette vil også være en udfordring under IVF-behandling (reagensglasbehandling).

Man vil typisk først opleve generne fra arvævet flere måneder eller år efter, at vævet er helet. Arvævet vil blive mere stift og stærkt med tiden, især hvis man ikke mobiliserer vævet.

Smerter er et naturligt symptom på arvævsgener, da underlivsorganerne ikke kan bevæge sig frit, og der trækkes i vævet. Man kan have smerter og stivhed i bækken, lænd, hofte og maveregion grundet arvævet. Man kan opleve problemer med menstruationscyklussen, menstruationssmerter og smerter ved samleje, og der kan opstå hyppig vandladning, forstoppelse og oppustethed.

Hvad kan man gøre?
Kirurgisk fjernelse af arvæv vil typisk resultere i mere arvæv, når man igen åbner op og vævet skal hele på ny.  

Via manuel behandling af arvævet og øvelsesterapi, kan vævet blødgøres samt ryg og bækken kan genvinde mobilitet. Behandlingen øger også blodgennemstrømningen til underlivet og maven. En fysioterapeut kan hjælpe med arvævsteknikker og mobilisering samt vejlede i de retter øvelser. Du kan få udleveret et program med hjemmeøvelser og instruktion i selvbehandling af arvævet.

Det er aldrig for sent at påbegynde arvævsbehandling. Man skal tage sig god tid til behandling af vævet, og den skal være smertefri og med omsorg for kroppen. Være opmærksom på, at et ar tager tid om at hele, og det er derfor en god idé at søge hjælp til korrekt arvævsbehandling og information om helingstid.

Mandens fertilitet
Den hyppigste årsag til infertilitet hos mænd er nedsat sædkvalitet og manglende sædceller i sæden. Der ses i Danmark en meget lav sædkvalitet sammenlignet med resten af Europa. 15% har en så lav sædkvalitet, at chancerne for graviditet uden fertilitetsbehandling er lav. Årsagen til lav sædkvalitet kan være livsstil, følger efter kirurgi eller være medfødt. Miljøet kan også påvirke fertiliteten, som f.eks. for høj varme omkring testiklerne. Mandens fertilitet er ikke påvirket af alderen på samme måde som kvinden. Alderen får først betydning for sædkvaliteten ved 40-50 års alderen.  Sædcellernes bevægeevne falder dog gradvist fra manden er 20 år. Hvis manden er over 40 år, er risikoen for at IVF-behandlingen ikke lykkes fem gange højere end hos yngre mænd.

Ifølge WHO er mandens nedre grænse for normal sædkvalitet følgende:

• Sædvolumen er mindst 1,5 milliliter
• Den totale mængde sædceller per sædafgang er minimum 40 millioner per mililiter
• Koncentrationen er minimum 15 millioner sædceller per milliliter
• Minimum 40% af alle sædceller bevæger sig og minimum 30% bevæger sig fremad
• Minimum 60% af alle sædceller er levende og mindst 5% er normale

Der dannes konstant nye sædceller i testiklerne, og derfor kan sædkvaliteten varierer afhængig af, hvad manden udsætter sin krop for. Sædcellerne tager omkring 70 dage om at modnes, og sædkvaliteten vil derfor være påvirket i over to måneder, hvis kroppen udsættes for ting, der har negativ indvirkning på sædcellerne. Høj varme og stramt tøj omkring testiklerne kan sænke sædkvaliteten. Også livsstilsfaktorer som rygning, usund kost, stillesiddende adfærd og overvægt kan have en negativ effekt.

Hvad kan man selv gøre?
Det er selvfølgelig relevant at få undersøg årsagen til infertiliteten, hvorfor det anbefales, at du kontakter egen læge. Derudover er der områder, som du selv kan prøve at justere på.

Det er en god idé at forholde sig til sundhedsstyrelsens retningslinjer om fysisk aktivitet minimum 30 min. dagligt, dog minimer cykelsport hvor testiklerne kan få høj varme og blive indeklemt. Spis sundt og varieret, undgå rygning og mindsk dit alkoholforbrug. Undgå ikke at side for længe af gangen f.eks. foran fjernsynet og undgå forhøjet varme på underlivet med f.eks. en computer i skødet.

Har du smerter i underliv, bækken eller lænden, så er det en god idé med manuel behandling og relevant øvelsesterapi mhp. smertelindring og bedre mobilitet. Hos både mænd og kvinder skal organerne i bækken- og maveregion have fri bevægelighed og god blodcirkulation.

Mange mænd er ikke klar over, at de, ligesom kvinden, også har en bækkenbund. Bækkenbundstræning bedre blodcirkulationen, nerveforsyningen og muskulaturen, hvilket kan forbedre mandens rejsning. Træning af bækkenbunden er derfor en rigtig god idé, hvis styrken er nedsat og ved inkontinens, eller hvis manden oplever problemer med rejsning.

Kontakt os for mere information på tlf: 39 62 95 20 eller på mail