Arvævsbehandling

Arvævsdannelse efter kirurgisk indgreb
Arvæv i underliv og abdomen kan dannes efter et operativt indgreb, f.eks. kejsersnit, en hysterektomi (fjernelse af livmoder) eller prostataoperation hos mænd. Der kan også opstå arvæv af andre årsager, f.eks. følger efter infektion i underlivet.

Bindevævets helingstid
Bindevæv er det væv, som dannes efter en vævskade. Kroppen heler sig selv, ved at danne nyt mere fast og stærkt væv. Det vi kalder arvæv.

Helingen deles op i tre processer:

• Inflammationsprocessen
• Proliferation
• Modningsfasen

I inflammationsprocessen vil blodkarrene udvide sig, hvilke giver rødme, varme og hævelse i området. En skade på vævet betyder skade på blodkar, der resulterer i nedsat blodforsynlig til vævet samt påvirkning af nerverne. Det kan give smerter i inflammationsprocessen. Denne proces kan tage nogle dage. De hvide blodlegemer strømmer til området og sammen med andre celler bekæmper de fremmedlegemer og bakterier og hjælper til dannelsen af nyt væv.

I proliferationsfasen kommer fibroblastre til området for at danne nyt bindevæv/arvæv, og der dannes ny hud på det ødelagte område. Det anses at denne fase tager ca. 2-3 uger, hvis der tages udgangspunkt i sammensyede kirurgiske sår.

Modningsfasen eller arfasen starter nogle uger efter, at såret er lukket. Her modnes arvævet og for nogle vil der dannes meget arvæv, som kan give komplikationer. Det er individuelt hvor længe denne fase varer.

Hvad kan man gøre?
Blodgennemstrømning er godt for helingsprocessen. Dette for at skabe bedst mulig ilttilførsel til såret samt mindske blodpropsdannelser og betændelse.

Arvævsbehandling kan afhjælpe arvævsgener og blødgøre vævet, som er mere fast og stift end normalt væv. Når arvævet er helet, kan man langsomt påbegynde manuel behandling af vævet samt relevant øvelsesterapi.

Kontakt os for mere information på tlf: 39 62 95 20 eller på mail